Portfolio

Jeg har samlet et lille uddrag af mine billeder så I bedre kan danne jer et indtryk af hvilken type fotograf jeg er. Unni Foto går efter et nedtonet vintage-look og her vil I få et indtryk af, hvilken stilart jeg efterbehandler billederne i. Nogle tror, at det blot er et filter der hurtigt kastes hen over billederne, men det er langt fra sandheden. Jeg lægger meget tid i manuelt at redigere og tilpasse hvert eneste billede, derunder lys, kontrast, skarphed, tone, beskæring, fjerne baggrundsforstyrrelser og meget mere. Faktisk ligger der flere timers arbejde i efterredigering af billederne end selve fotograferingen. Enkelte har bedt mig redigere i normale farver eller sendt mig billeder fra en anden fotograf og spurgt om jeg kan efterligne hans efterredigering, men dertil må jeg sige pænt nej. Enhver fotograf har sin egen helt personlige stil som nærmere er et signatur. Ønsker I et andet look end det jeg arbejder med, så er Unni Foto nok ikke det rette valg for jer.

Rul ned på siden og find den kategori som passer til det I søger. Se flere billeder på Facebook og Instagram:

Bryllup

Vielsen

Vielsen er hele højdepunkten for dagen hvor I giver jeres “JA” til hinanden. Jeg sørger altid for at være ved vielsen i god tid så jeg kan fange gæsterne der ankommer, den trippende gom med sin forlover, kirkens pynt og bruden der ankommer med sin far. Under vielsen fanger jeg alle de gylne øjeblikke og den kærlighedsfyldte stemning.

Portrætter

Jeres bryllupsportrætter er nok de billeder i serien som I oftest vil se tilbage på, få fremkaldt både til jer selv og familie og bruge på de sociale medier. Netop derfor er det vigtigt
at vi får fanget jeres personlighed i så autentiske og ægte øjeblikke som muligt, så I kan genkende jer selv når I senere ser på billederne. 

Receptionen

Receptionen er en mindre formel men vigtig fejring af dagen hvor I stille og roligt tilbringer kvalitetetstid sammen med alle jeres skønne gæster. Som flue på væggen vil jeg fange en masse stemningsbilleder.

Detaljerne

I bruger virkelig meget tid på at planlægge og udføre alt ned til den mindste detaljer, og det må ikke glemmes. Derfor sætter jeg altid lidt tid af til at fotografere jeres
smukke pynt, bordopsætning, skilte, ringe, blomster, lys m.m.

Festen

Middagen indeholder så mange uforglemmelige øjeblikke; kys, romantik, lækkert mad, rørende taler, sjov underholdning og vidunderlig samvær med alle jeres
yndlingsmennesker. Jeg gør mit bedste for at fange alle disse værdifulde øjeblikke præcist som I har oplevet dem hvor billederne hver især fortæller deres helt egen historie.

Forberedelsen

Nogle gange er der så meget luft i dagens program, at der også er tid til lidt billeder af forberedensen af bruden før vielsen.

Andre

Jeg elsker at tage potrætter af enhver art, om det er traditionelle voksen-, børne- og familieportrætter, konfirmation og dåb.

(C)opyright: Unni Foto  |  Email: info@unnifoto.dk